B-Heydenreich

Coaching

Personlig coaching er en fremadrettet proces med dig i centrum. Sammen arbejder vi os frem mod dine karriereønsker og mål med udgangspunkt i en grundig afklaring af dit nuværende potentiale.

Bliv bevidst om dine ressourcer og evner som leder – og skab udvikling og forandring i din karriere på dine præmisser.

Jeg kan både hjælpe dig med at udarbejde en egentlig karriereplan og med at få afklaring i konkrete situationer. Jeg har også stor erfaring med at yde individuel coaching som led i udviklingen af en ledergruppe.

Med mig som coach og professionel sparringspartner kan du formulere dine mål og tage hånd om udviklingen af din karriere som leder på den måde, der bedst passer til dine ønsker, dit potentiale og din passion.

Kontakt mig på telefon 26270399 eller send en mail, hvis du vil høre nærmere.

”Mit forløb hos Bettina, har flyttet mig fra en uoverskuelig stresstilstand til en sundere tilgang til mit arbejde og en bedre balance i mit liv. Gennem coaching og ved hjælp af konkrete tiltag i min hverdag har jeg lært at administrere min tid og energi bedre. På arbejdet betyder det, at min planlægning og ambition er blevet mere realistisk, og jeg brænder ikke mig selv ud ved at arbejde i højeste gear hele tiden. Det har også lært mig, hvor vigtigt det er at værne om min energi og skabe rum til at lade op i en travl hverdag.  Det mest værdifulde, jeg tager med mig fremover, er evnen til at mærke efter – og hvordan jeg håndterer det, jeg mærker, så jeg forsat kan sikre mig den sunde balance i mit liv.“
Malene Mollerup
HR Projektleder, Novozymes